Når tingene tager magten

Da vi overtog huset, overtog vi det med alt, hvad de tidligere ejere havde efterladt. Og det var ikke småting. Det var selvfølgelig noget, vi gjorde, fordi vi håbede, at de to gamle mennesker havde efterladt noget 'genbrugs-guld'. Vi er nemlig begge to ret glade for ting og møbler, der har en historie, og det var faktisk også en af de ting, der rørte os ved huset. Her har både været urmager, danseskole og købmandsbutik.

Da den første forelskelse i huset havde lagt sig, var det dog ret overvældende. Vi har ikke noget ønske om, at udlevere de tidligere ejere, alligevel giver de mange følgende indlæg formentlig mest mening, når denne del af historien også bliver fortalt.

Da vi underskrev papirerne om, at vi overtog ejendommen med alt det, de ikke selv havde fjernet, havde vi ikke fantasi til at forestille os, at der for 98 procents vedkommende var tale om skrald. Og vi kan altså normalt se muligheder i de mærkeligste ting. Det kom også bag på os, at det var i så voldsomme mængder. Når ret skal være ret, var der dog et medlem af ejerens familie, der forsøgte at 'advare os' og gentagne gange spurgte, om vi nu var helt sikre på, at det var det vi ønskede.

Vi har ikke så mange billeder af, hvordan det så ud her, da vi overtog stedet, men her får man en fornemmelse af, hvordan hele den bagerste stribe af haven så ud. Det meste pænt gemt af vejen bag en stor hæk.

 

Vi har allerede fjernet en del fra fyrrummet, men der står stadig noget gammel maling på disse hylder. Nogle af dåserne havde jeg i starten lyst til at beholde, fordi jeg syntes de var så fine (de er jo nærmest antikke), men nu har jeg fået fornuften tilbage :-)

Her på hylderne tynder det også ud, men der står stadig en kurv med: 'Gamle barbermaskiner, Brandalarmer, Tænd-Slukure og Ringeklokker'.

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så er jeg i gang med at læse bogen 'Ryd op i dit liv' af Werner Küstenmacher. I den er der små søde tegninger af rod, og forklaringer af, hvordan rodet påvirker ens ubevidste - og derigennem ens liv - negativt.
Men den virkelige belæring for Jesper og jeg er nok at se, hvordan man igennem et liv kan samle så mange ting, at det fuldstændig tager magten fra en, og man mister enhver evne til at skelne mellem nyttige genstande med en reel funktion eller historisk værdi og, ja -skrald. Og hvordan det som en magnet tydeligvis tiltrækker flere og flere ting. Godt nok er meget af det langt hen ad vejen ordnet og med fine etiketter på, men det har uden tvivl til sidst været en fuldkommen uoverskuelig opgave at gøre andet ved det end at stable det lag på lag.

Nu skal man jo som bekendt ikke kaste med æbler, hvis man selv er et skrog, og når det har chokeret os så meget at få hænderne i 'skidtet', er det jo nok fordi, det er som at se, hvad vores to overfyldte loftrum i København kunne have udviklet sig til, havde vi fået 50 år og et mangedoblet areal at 'gå til den' på.
Tak til de højere magter, for at skære det ud i pap og så lige bøje det en ekstra gang for os i neon!

Rikke