I december opdagede vi skimmel i vores bad her i det lille hus. Det viste sig, at badeværelset var en gang klamphug: træpladerne som væggene (herunder brusekabinen!) var konstrueret af, er kendt for at være en god basis for skimmelsvampe og 'vådrumsbehandlingen' bestod af en gang plastmaling ovenpå glasvæv.
Vi havde ellers bestilt en mand til at komme og lime vinyl indvendigt i kabinen, da vi var lidt lorne ved konstruktionen. Men i tiden op til han skulle komme trak der mørke pletter igennem under blandingsbatteriet, og det stod hurtigt klart for os, at der var tale om skimmel. Spørgsmålet var blot, hvor slemt det var.
Vores vinyl-mand mente, at det kunne klares med en nedvaskning, men vi besluttede at hyre en tømrer til at pille væggen ned, for vi ville ikke løbe nogen chancer.
Det viste sig at være rigtigt klogt, for der var tale om et meget mere omfattende angreb end vi på nogen måde havde forestillet os. Så siden december har den stået på etagevask i køkkenvasken. Da vi boede på Vesterbro levede vi i uden bad i mange år (frem til 2008), så vi er vant til 'mosten', og lever fint uden, men der er ingen tvivl om, at det bliver skønt når vi igen får et rigtigt badeværelse. Efterhånden er det lykkedes os, at få sparet lidt penge sammen, så vi er begyndt at indhente tilbud.
I januar hældte jeg et stort glas vand ned i vores splinternye Macbook (som vi selvfølgelig ikke havde nogen forsikring på). Den blev forsøgt genoplivet af specialister som fik liv i den, men at skrive på den betyder at krydse fingre og håbe, at det tegn man trykker på også er det der rent faktisk dukker op på skærmen, så den er blevet førtidspensioneret.
I marts tog jeg kontakt til journalisten, der stod for det dokumentar-program vi skulle have medvirket i. Han vidste stadig ingenting, så det er tilsyneladende lagt på is af DR i forbindelse med deres nylige omstrukturering.
I april fik jeg kontakt til en ny advokat med speciale i rådgiveransvar. Primært for at høre, om det kunne være rigtigt, at den byggesagkyndige bare kan gå fri. Vi startede ud med en rigtig god kommunikation og en del mails frem og tilbage. Men pludselig hørte vi ikke mere. Vi tænkte, han måske tænkte sig (meget) grundigt om, hvilket vi jo sådan set var glade for, da vi ikke havde noget ønske om at få stukket blår i øjnene. Efter en måned sendte jeg igen en mail, men fik besked om, at mail-adressen ikke fandtes. Det viste sig, at han ikke længere arbejdede i firmaet efter en fusion. Han var dog startet op som selvstændig, men har heller ikke her besvaret mine henvendelser.
Han nævnte, at han primært havde byggesagkyndige som kunder, så måske han ikke kunne overskue, om det ville give ham problemer i hans primære klientgruppe, hvis han gik ind i vores sag. Who knows... I hvert fald må vi konstatere, at endnu et aspekt ved hele denne sag endte med at løbe ud i sandet.
På den positive (penge-)side har vi sparet 10.000,- om året i forsikring, fordi vi nu kun har brand- og stormskade forsikring på det gamle hus.
Vi kan desuden trække lidt penge fra skattemæssigt, fordi vores hus er ubeboeligt. Mange bække små...
Status overordnet set er den samme. Vi skal have revet det gamle hus ned. Vi ved ikke hvornår eller hvordan. Dog er vi så småt gået igang med oprydning og salg af ting. Jesper har ryddet hele fyrrummet og alt det gamle bras haven var fyldt med er også væk.
På det følelsesmæssige plan har vi haft hårdt brug for at skabe en 'almindelig' hverdag. I det store hele har vi det godt, men jeg får da stadig psykiske dyk af og til, hvor jeg bliver frustreret, misundelig, deprimeret, sorgfyldt. Men det kan man jo sådan set få, uanset hvor godt man bor og hvor mange penge man har (har jeg hørt ;-)). Jeg er bare taknemmelig for, at jeg har et åndeligt tilhørsforhold i buddhismen, som jeg bruger dagligt til at navigere i denne situation. Vi forsøger da at opstille nogle luftige stilladser omkring vores billeder af fremtiden (vi er jo mennesker). Men i den virkelige verden, går sigtbarheden kun en armslængde frem. Når det er sagt, så er det jo et grundvilkår for alle levende væsner, i vores liv er linjerne bare blevet trukket tydeligere op, end i så mange andres.
Alt godt
Rikke
