Endelig - vores lille hus kommer hjem!

I dag skete det, som vi med længsel har ventet på, siden vi i juli måned købte det lille hus. Det har været svært (endnu engang) at leve med en følelse af, at alt var på stand-by; at vide vi ville ud af dette hus, men være magtesløse over hvornår det kunne ske.

Det er en besynderlig følelse, at prøve at leve et almindeligt hverdagsliv, i et hus som vi fuldstændig har trukket os fra følelsesmæssigt. Vi er her, men er her alligevel ikke. Vi udholder huset, men der er ingen følelse af at være hjemme, ingen lyst til at holde det pænt og rent, bare frustration over, at skulle leve i et gammelt, slidt og ildelugtende hus. Vi nåede jo (på en måde heldigvis) kun at sætte en lille del af huset i stand, resten står som det 90-årige ægtepar efterlod det.

At få en vognmand til at afgive tilbud, og at få lavet en aftale har også været bøvlet på flere måder, men vi har været virkelige glade for den måde, det hele foregik på i dag. Folkene fra JJ-kraner var kompetente, professionelle, behagelige og løste deres opgave perfekt. Nu står huset her på grunden, og vi kan gå i gang med at gøre det færdigt indvendigt og få det tilsluttet kloak, el og vand.

Det varer jo nok stadig lidt tid før vi kan flytte ind, men det har givet en ro, at huset nu er fysisk på grunden. Det har til tider føltes uvirkeligt, at vi nogensinde kom ud herfra, men nu har vi det lille hus, som vi kan gå over i, som vi kan gøre noget ved og med, i stedet for den evindelige venteposition. Efter et år hvor vi har levet med en følelse af hjemløshed, kan vi nu begynde at konkretisere drømmen om et rart og godt hjem, som vi vil kunne glæde os til at komme hjem til.

Her følger en lille billedserie, som Jesper heldigvis nåede at få lavet, selv om han havde rigtig travlt idag.

Vi skal medvirke i et kritisk dokumentar-program til DR om familier der havner i problemer pga. skimmelsvamp, derfor kan man på nogle billeder se en kameramand rende rundt og filme.

Kranen

Kranen bakker ind i indkørslen

Den lille krog der skal holde vores hus

Der ligges lecablokke ud, som huset skal stå på. Grundig opmåling blev foretaget af kranens ejer og hans søn, som var ingeniør, så vi var i trygge hænder.

Huset ankommer

Der hejses :-)

Hej fremtid!

Svævende over terrassen

Huset dirigeres på plads. Én mand kommunikerer med kranføreren, en anden holder huset på ret køl i blæsevejret.

Lige ved og næsten

Kontakt!!!

Blokkene rettes til

Smil, du er på :-)

Projekt nedrivning: Anneks

Det er efterhånden ved at være en del uger siden vi fik revet annekset ned, men bedre sent end aldrig med beretningen...

Det lykkedes med gavmild hjælp fra en blandet skare af venner, familie og kolleger, at få annekset pillet fra hinanden og lagt i bunker på to weekender. Kæmpe tak til jer alle, for at ofre tid, kræfter (og for nogles vedkommende endda nattesøvn ;-)) på at hjælpe os!

Før-billede:

Annekset med den overdækkede terrasse foran. Da vi flyttede ind var terrassen malet en mørk rød-brun farve og lukket helt til med plastic på trærammer, da den tidligere ejer havde opbevaret møbler på den. Huset brugte vi bare til opbevaring, men terrassen har været et uventet yndlings-opholdssted i sol såvel som regn om sommeren, og Jesper har sågar siddet der mange vinteraftener ved varmen af vores lille udendørs brændeovn. Så den er altså savnet...

Billeder fra første weekend:

Jesper og Martin skruer tagplader løs

Claus og Benny skærer den overdækkede i småstykker, snøft...

Annekset uden front og overdækning på terrassen

Jesper malker de sidste kræfter ud af Henriette og Benny søndag aften - og de er næsten ikke trætte af ham ;-)

Billeder fra anden weekend:

Hamdi hiver loftet ned, efter tagplader og isolering er lagt i bunker i indkørslen.

Jesper går tur på resterne af konstruktionen

Dennis havde virkelig forstand på sagerne og det var guld værd. Kun en eneste gang blev saven hevet frem, da tagkonstruktionen skulle ned.

Så kom den ned. Det var bare en uvurderlig hjælp vi fik af de tre bom-stærke mænd Hamdi, Bjarne og Dennis.

Efter-billeder:

Her skal vores lille nye hus stå, halvt på anneksets fundament og halvt på terrassen. Det ideelle ville helt klart være, at vi havde tid og penge til at fjerne det gamle fundament og terrasse-belægningen og få støbt et lille nyt fundament, så ikke det nye hus synker til vinter. Men sådan bliver det ikke, da vi hverken har tid eller penge. 

Bunkerne:

Vi måtte bekoste en container ad to omgange til alt det brændbare. Tagpladerne kørte Jesper til genbrugspladsen, da vi ikke ved om de indeholdt asbest. Loftpladerne fik samme tur.

Vi blev bekræftet i, at det var det rigtige at rive annekset ned frem for at bruge adskillige hundrede-tusinder på at renovere det, da både loftplader og de bjælker tagkonstruktionen bestod af, blev ved med at ligge og lugte 'gammelt' og ubehageligt i indkørslen og haven. Vi troede egentlig, at det 'bare' var lugt-gener fra garage nr. 2, som var direkte forbundet med annekset. Her stod jo store mængder gammel maling og diverse kemikalier og dunstede. Men lugten sad altså i selve anneksets konstruktion.

Vores lille nye hus kommer i næste uge - om alt går vel - og vi glæder os bare helt vildt til at sove, vågne, spise og lege i et hus der IKKE lugter!